iOS 11 bliver det nye styresystem i iPhone X

Apple er en producent, som konstant er i udvikling. Nye smartphones lanceres, nye produkter udvikles, og nye styresystemer kommer til. For nyligt har Apple lanceret hele tre nye produkter – iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X, også kaldet iPhone 10. Sidstnævnte smartphone er den mobiltelefon, som har gennemgået den største forvandling og derfor består af de største opgraderinger. Med til disse nye telefoner kommer også et nyt styresystem, nemlig iOS 11. iOS 11 er specielt designet til iPhone X’en, og derfor passer dets funktioner og kvalifikationer perfekt dertil. Den nye iPhone X’s skærm går nemlig helt ud til kanten, og derfor mente Apple også, at det var tid til et helt nyt og opgraderet styresystem. Hvad alt dette kommer til at koste kan du se på iPhone X Pris.

Fås den 19. september og er både tilgængelig på iPhone og iPad

Som foregående styresystemer er iOS 11 selvfølgelig tilgængeligt på samtlige iPhones og iPads. Dette betyder, at du også kan få glæde af det nye styresystem, selvom du endnu ikke er i besiddelse af iPhone X’en. Fra den 19. september er det muligt at installere styresystemet på sin enhed. Med det nye styresystem kommer en ny applikation, som hedder ”Arkiver.” Denne applikation gør det muligt at samle alle sine filer på ét sted, hvilket gør det nemt og overskueligt at søge og organisere sine ting. Det er ligeledes muligt at tilgå ens seneste filer på tværgående enheder og tjenester. Disse tværgående enheder og tjenester kan være en anden iOS-enhed såsom en iPad eller Mac, iCloud Drive, Box eller Dropbox.

Live Photos har fået en opgradering

Live Photos har været tilgængeligt på iOS længe, men med den nye opdatering kommer også en opdatering af Live Photos. Det vil være muligt at lave effekter med Live Photos, hvor du eksempelvis kan lave en sløjfevideo med dit billede. Her kan du selv vælge billederne dertil, eller du kan lade Fotos foreslå de billeder, som vil egne sig godt dertil. En anden effekt er ”Returner”, som fungerer lidt ligesom Boomerang-effekten på Instagram. Her er det muligt at spole sine Live Photos frem og tilbage, hvor du altså ser handlingen på billedet den ene og den anden vej. Ydemere kan du vælge ”Lang eksponering,” hvor samme effekter opnås som på et spejlreflekskamera. Denne effekt er specielt flot til bevægende motiver såsom fyrværkeri eller forlystelseshjul.

QuickType-tastatur til én hånd

En tredje nyhed med iOS 11 er QuickType-tastatur. Dette tastatur er ideelt, hvis du anvender mobiltelefonen med blot én hånd, eksempelvis hvis du bærer noget i den ene hånd. Ved at holde globe-tasten nede, kan du vælge muligheden for at skrive med en enkelt hånd. Herefter vil tasterne hurtigt flytte sig til den ene side af skærmen og dermed nærmere din tommeltot. På denne måde er det nemmere at ramme alle tasterne på tastaturet, når du blot har en enkelt hånd at gøre godt med. Denne opdatering er særdeles praktisk og anvendelig i dagligdagen, ligesom så mange andre af opdateringerne og nyhederne er i iOS 11.

Ovenstående er blot et udpluk af de nyheder, som iOS 11 indebærer. iOS 11 er tilgængelig på en lang række iPhones, iPads og iPods. Den er selvfølgelig også tilgængelig på iPhone X, som styresystemet er specialdesignet til at passe til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *